Studentermedhjælper til oversættelse og videreformidling på engelsk

Student job as Studentermedhjælper til oversættelse og videreformidling på engelsk at
Deadline: 15/03-2021

Studentermedhjælper til oversættelse og videreformidling på engelsk

Studentermedhjælper til oversættelse og videreformidling på engelsk

Studieservice/International Enhed søger en ambitiøs studentermedhjælper til oversættelse og videreformidling af Københavns Professionshøjskoles (KP) interne og eksterne informationer til studerende, ansatte og samarbejdspartnere. Vi søger en person, der er god til at oversætte og har flair for at omsætte informationer på intranet, hjemmeside og sociale medier.

Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du ansvarlig for oversættelse og videreformidling af en række kommunikationsprodukter målrettet internationale studerende, medarbejdere samt eksterne partnere, interessenter og kommende internationale studerende.

Konkrete opgaver omfatter bl.a.:

  • Formidling, oversættelse og koordinering af KP’s informationer, strategier og nyheder til engelsk. Det kan være alt fra serviceinformationer, uddannelsesinformationer, informationer fra studenterorganisationer til informationer fra rektor og ledelsessekretariatet
  • Intranet webredigering herunder de tilknyttede sociale medier
  • Formidling på KP.dk i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen
  • Hjælp til andre ad hoc opgaver i International Enhed; registrering af data på internationale mobiliteter både egne studerende og Exchange students i vores studieadministrative systemer. Generering af diverse templates på engelsk.

Om dig
Du behersker engelsk flydende både i tale og på skrift.

Vi forestiller os, at du læser engelsk som hoved eller bifag - gerne på kandidatniveau.

Du interesserer dig desuden for formidling, og du har erfaring med formidling både via gamle og nye medier. Ved tekstarbejde er du velskrivende, og du evner at gøre det komplekse enkelt. Har du erfaring med redaktionelle processer, herunder skarp korrekturlæsning, er det en fordel, men ikke et krav. Og sidst men ikke mindst er du fortrolig med sociale medier.

Som person er du en stabil og struktureret holdspiller, som kan holde mange bolde i luften. Du har let ved at etablere kontakt til og samarbejde med nye mennesker, og du forstår at tage hensyn til mange perspektiver og finde løsninger, der tilgodeser mange forskellige behov.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et udfordrende og uformelt miljø med dygtige og engagerede medarbejdere. Tempoet er i perioder hektisk med korte deadlines og krav om kreative løsninger. Kontakterne ud i organisationen er mange og opgaverne er forskellige. Du får mulighed for at præge dit arbejdsområde, hvis du har andre kompetencer, som du hen ad vejen viser at mestre.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start d. 1. april 2021.

Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Du vil arbejde 15 timer ugentligt efter aftale.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V, men der kan forekomme arbejde på andre af KP’s lokationer.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Staffeldt på [email protected].

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 15. marts 2021. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. 

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole

Please add to you application that you saw the job post at Studiz
Apply
Start live chat
Start live chat