Giv dine sølvsmykker nyt liv

Rika Edelgren 26/01-2016

 

Jeg tror, at alle vi piger kender til, at vi har nogle smykker liggende som vi ikke har brugt i lang tid, og så begynder de at bliver sorte. Selvom det ikke er smykker man bruger til hverdag, vil man da gerne have at de stadig er pæne at se på, og så kom jeg til at tænke på en metode min papmor engang lærte mig, om hvordan man får dem til at nye og flotte ud igen. Så hermed et lille husmorråd fra mig til jer.

 

Fremgangsmåde:

– Find jeres sølvsmykker frem samt en plastikskål.

– Læg sølvpapir i bunden af skålen.

– Læg smykkerne i. Få ad gangen, da de ikke må ligge over på hinanden.

– Hæld lidt groft salt over smykkerne.

– Hæld kogende vand i skålen, så det dækker smykkerne.

– Lad det ligge i et par minutter, tag smykkerne op og tør dem af.

– Rens evt. smykkerne efter med sølvpoleringscreme - dette er ikke altid nødvendigt.

 

Hvis smykkerne er meget sorte, er det ikke sikkert, at de bliver 100% rene af denne metode, og der vil ofte sidde lidt af det sorte tilbage i kæden. Hvis du oplever dette, så har enten dine forældre, eller en du kender, sikkert noget sølvpoleringscreme liggende et sted, som man lige kan rense efter med.

Vedhængene på mine smykker blev super fine og behøvede ikke at blive renset efter. Det er helt vildt, hvilken forskel der er på smykkerne efter at have gjort dette. Jeg brugte metoden på både fingerringe, armbånd og halskæder, men da jeg ikke ikke vidste, hvordan zirkoner, perler, osv. reagerede, tog jeg enten vedhænget af kæden, og rensede det med sølvpoleringscremen, eller også så tog jeg det hurtigere op ad vandet, og tørrede det.

 

Som I kan se på billederne bliver smykkerne helt som nye at se på, det er virkelig nemt, tager ingen tid, og så er det meget billigere, end hvis man skulle have smykkerne renset hos en guldsmed.

 

//Rika

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Der er endnu ingen kommentarer...