Er college ligesom i American Pie?

Foto: www.pinterest.com

 

Det er efterhånden ved at være et halvt år siden, at jeg kom hjem fra mit semester i Oregon, USA, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke savner det. Det gør det nok ikke nemmere at komme videre, at jeg fandt en amerikansk kæreste og derfor konstant bliver mindet om alt det, som jeg savner. Selvom opholdet på universitetet eller college (ja, det er det samme) var meget anderledes en herhjemme, var det det bedste og mest udfordrende, som jeg nogensinde har gjort for mig selv. Derfor vil jeg fortælle lidt om min college oplevelse i USA, og hvordan det adskiller sig fra at være universitetsstuderende herhjemme.

 

Hele kulturen omkring det at starte på universitetet er anderledes end herhjemme. For manges vedkommende er det skridtet videre fra high school og første gang, de skal adskilles fra deres forældre. Mange af dem er kun 17-18 år, når de starter på universitetet, og det er derfor naturligt, at de vælger at bo på campus, både så de stadig ikke selv behøver lave mad hver dag, rengøre lejlighed og betale regninger hver måned, men samtidig også så de bliver en del af fællesskabet. Hele college kulturen er nemlig bygget op omkring fællesskabet, og på det universitet jeg gik på, blev det også stærkt anbefalet, at man mindst havde en studieaktivitet uden for skoletiden for eksempel et studiejob påmcampus eller deltagelse i en af de mange klubber, som universitet udbød - og det var ikke så lidt!  Jeg gik på et af de mindre private universiteter med kun ca. 2000 studerende, og alligevel fandtes der over 100 klubber omhandlende alt fra League of Legends til bagning og amerikansk fodbold. Som man så ofte ser i amerikanske college-serier er intet dog så prestigefyldt og bestræbelsesværdigt, som at være med i et fraternity, og jeg har i min tid hørt mange historier om, hvad folk er gået igennem for at blive en del af ”broderskabet”.  

 

Dette er både noget af det, som jeg elskede og hadede mest ved at være universitetsstuderende i USA. Alle har muligheden for at blive inkluderet og være en del af et fællesskab, og det føles næsten som at være tilbage i gymnasiet med hele den måde college var struktureret på (hvert fald der hvor jeg var.) Til gengæld blev jeg også af og til mødt med et kæmpe kulturchok over, hvor meget man bliver taget hånd om som universitetsstuderende derover. Generelt er amerikanerne meget yngre når de starter, hvorfor alle os internationale ofte virkede ældre og mere modne. Som amerikanske førsteårsstuderende bor du typisk på et dorm, mor og far betaler alle regninger hvert år og måske også lommepengene, og når der skal spises foregår dette i cafeteriet til alle måltiderne. Dette fortsætter for nogens vedkommende til man er færdig med universitetet eller til man ikke længere vil bo on campus (som regel 3.-4. år).

 

Vores undervisning var struktureret som klassetimer med lektier og afleveringer og alt talte med i vores final grade - selv fremmøde til undervisningen. Dette var det største chok for mig, da vi som studerende herhjemme er vant til at disponere over egen tid ,og hvorvidt vi vil komme til forelæsningerne eller ej. Så til de der fejlagtigt tror college er en fest og at eksamen blot består af en multiple choice test - tro om igen!

 

Til sidst vil jeg også nævne, at en af de væsentligste forskelle på universitetet herhjemme og i USA er drukkulturen. I USA må man som bekendt ikke drikke før man er 21, hvilket også betyder at en del af de studerende ikke lovligt må drikke en stor del af deres studietid på universitetet. Vi måtte officielt heller ikke drikke de første 5 introdage, selvom vi var gamle nok, da universitetet forsøger at skabe en stemning af, at druk ikke er nødvendigt for et godt fællesskab. Jeg tror, at de amerikanske studerende som starter på universitet i Danmark vil få sig et chok, når de oplever, at alle vores aktiviteter fra introdagen til rusturen er centreret omkring indtagelse af alkohol!

 

Sidst men ikke mindst får de en fin hue og kappe når bare de afslutter bacheloren. Derfor kan jeg da godt blive en anelse misundelig, når jeg selv bliver bachelor på tirsdag, og alt jeg får er et eksamensbevis og så ellers et skub videre til kandidaten. Ingen hue, ingen fest, ingen ceremoni. Det var lidt personlige erfaringer fra mit studieophold i USA. Til alle som overvejer et semester i udlandet - kom afsted! Sandsynligheden for du fortryder at du ikke gør det, er langt større end sandsynligheden for at du gør det! 

 

//Simone

Der er endnu ingen kommentarer...
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar