Sund på budget #1

Emilie Wagner 15/12-2015

Det kan som studerende godt være lidt af en udfordring, når det kommer til sundhed og træning. Det kan både knibe med tiden, men bestemt også med økonomien. Alt fra fitnessabonnementer til et køleskab fyldt med grøntsager og andre sundhedsbaserede råvarer.  Og ja, det kan være dyrt at leve sundt alt afhængig af, hvilken livstil du lever. Men det kan altså godt lade sig gøre at spise sundt og varieret mad på et SU-venligt budget, hvis man altså er villig til at planlægge og bruge lidt tid på nye og spændende retter, som ikke kun består af pasta med ketchup.

 

Jeg har her lavet en relativ billig ret for at give jer lidt inspiration til et sundere måltid, som hverken kræver meget tid eller penge. Den er velegnet til både at spises som tilbehør, men også som en hel ret i sig selv. Hvis dette er tilfældet, så er det en rigtig god og super nem vegetarisk ret, som både er laktosefri, glutenfri og endda også vegansk – og så er den fyldt med kostfibre, mineraler og vitaminer, og specielt rødkålen er rig på C-vitamin OG den hører inde under kategorien, den såkaldte ”rawfood”, helt uden at koste det store.

 

 

Den skiller sig lidt ud fra den typiske rødkålssalat, da den indeholder lidt flere (og anderledes) ingredienser, som kun er med til at gøre den lidt mere smagsfuld - og i den grad også bedre!

 

Mængden af ingredienser er selvfølgelig helt op til en selv, men ved at tænke stort, kan du faktisk sparre penge, for ved at lave en stor portion, vil der typisk være til både aftensmad og frokost i 2-3 dage.



Jeg har i opskriften ikke skrevet mængden af ingredienserne, da dette selv kan tilpasses i forhold til, hvor meget man vil lave.
 

Du skal bruge:

Revet rødkål

Revet gulerødder

Hakket spinat

Æbler

Gæskarkerner

Valnødder-

(kan ristes i lidt honning)

Citronsaft

Da det er en rå rødkålssalat er der ingen af ingredienserne, der skal udsættes for varme, og de skal derfor bare hakkes, skæres eller rives – og derefter blandes sammen. 

 

Velbekomme!

 

//Emilie

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Der er endnu ingen kommentarer...