Tre essentielle sproglige facetter i skriftlige opgaver

 

Skriftlig fremstilling er en afgørende faktor for bedømmelsen af specialet, bachelorprojektet og andre akademiske opgaver. Desværre har mange studerende en tendens til at tænke fagligt indhold og skriftlig fremstilling som to mere eller mindre separate størrelser. Således kan man høre studerende sige med sikkerhed i stemmen at man “venter med korrekturlæsning af specialet til man er helt færdig”, eller at “selvom XYZ sætning virker til at være umulig at forstå, er den nødvendig for opgavens røde tråd”.

 

I stedet kunne mange studerende have stort udbytte i at tænke fagligt indhold og skriftlig fremstilling som tæt forbundne størrelser. Det kan egentlig siges meget enkelt: Desto stærkere du er i det faglige indhold desto bedre kan du fremstille det skriftligt. Og omvendt: Desto stærkere den skriftlige fremstilling er, desto bedre fremstår det faglige indhold.

 

Men hvordan opnår man denne balance mellem en dybsindig, eksakt faglighed og en virtuos skriftlighed? Foruden masser af erfaring findes tre hovedingredienser, som du bør holde in mente når du udarbejder dit speciale, bachelorprojekt og andre akademiske opgaver.

 

1. Klarhed

 

Helt overordnet demonstrerer skriftlig klarhed et håndfast greb om det tema der skrives om, samt en stærk formidlingsevne. Det er selvsagt besværligt når nu du skriver om videnskabsteoretiske forudsætninger for økonometriske modeller eller neurovidenskabelige forhold mellem resonansmønstre og interaktionsmønstre.

 

Derfor er det vigtigt at du koncentrerer dig om det du ved. Som nævnt udviser en velformuleret opgave som oftest også faglig indsigt. Det stammer ganske enkelt ud fra det forhold, at desto bedre du kender til det du skriver om, desto bedre kan du formulere det på skrift. Det gælder både begreber, kontekstualisering, problematisering og fortolkning. Hvis du ikke har tilstrækkelig viden, så tilegn dig viden inden du begynder at skrive dit speciale, bachelorprojekt og studieopgaver generelt.

 

I samme henseende kan det være nødvendigt at du balancerer mikro, meso og makroperspektiv, uden at gøre dig altomfavnende udskejelser. Som udgangspunkt tager akademiske opgaver grund i specifikke tematikker og problemfelter, og du bør derfor passe på med at “rage for højt eller bredt”. Omvendt kan det være svært at påvise relevansen af en alt for snæver problemstilling som ikke kan overføres til mere end givne partikulære forhold i opgaven.

 

Sagt på en anden måde: Lad være med at tro du kan skrive speciale eller bachelorprojekt om forholdet mellem kapitalisme og økonomisk ulighed. Skriv i stedet, eksempelvis, om de i 2012 Socialdemokratisk frembragte velfærdspolitiske ændringer, og deres betydning for lavindkomstgrupper i Danmark. Indkredsning bevirker ikke blot et mere overskueligt tema og problemfelt, men også hvor svært eller let det er at skrive klart og forståeligt om et emne.

 

Skriftlig klarhed består altså i høj grad i en balance mellem velkonstrueret argumentation og formidlingsmæssig letlæselighed. Problemet er bare at denne balance i sig selv kan forekomme højtragende og svær at opnå. Foruden en god indkredsning kan balancen hjælpes godt på vej ved at undgå følgende to grammatiske fejlkilder som alt for ofte forstyrrer formidlingen i specialer, bachelorprojekter og andre studieopgaver:

 

Forkert brug af stedord ifht. deres forudgående navneord og subjekt.

 

Når man flyver fra paragraf til paragraf er man indimellem så indforstået med det man skriver, at man kan begå fejl når man refererer til forfattere, teorier, begreber, statistikker o.l. Overvej følgende eksempel:

 

“OECD har længe opinieret for positive effekter ved frihandel… Deres argumenter består ofte i…”

 

Problemet her er at “Deres” kan fremstå som en mere eller mindre arbitrær reference. Derfor er det bedre at bruge “Organisationens argumenter består...”, da der således refereres mere retvisende til det forudgående subjekt, OECD.

 

Forkert sammenknytning af subjekt/subjektled og verber

 

Ovenstående problemstilling optræder også i en anden grammatisk variant. Overvej følgende eksempel:

 

“Astrofysikere har igennem en traditionsrig historik akkumuleret enormt detaljeret viden om bestemte mønstre i himmellegemernes beskaffenhed. Fra det antikke Grækenlands tid og sandsynligvis før har man således, via filosofien først og naturvidenskaben senere, forsøgt at gøre sig mere eller mindre succesfulde gisninger. De forsøger ved hjælp af en stringent metodisk tilgang at nærme sig sikker og reproducerbar genkendelse af disse mønstre…”

 

I ovenstående eksempel kan “De forsøger ved hjælp af…” se ud til at referere både til Astrofysikere og de antikke grækere, eller til begge. Desuden kan det være svært at gætte hvem “man” er, som har forsøgt at gøre “sig” succesfulde gisninger. Denne form for fejlagtig sammenknytning af subjekt, stedord og verber influerer på sætningers klarhed og kan forstyrre læsningen.

 

Derfor ville det her være bedre at bruge “Astrofysikere… Fra det antikke Grækenlands tid og sandsynligvis før har mennesket således… forsøgt at gøre sig… Astrofysikere forsøger ved hjælp af en stringent…”.

 

2. Præcision

 

Tommelfingerreglen her er ganske simpel: Skriv så vidt muligt korte, klare sætninger. Det er et krav i akademisk arbejde at man argumenterer uden redundans. Tilsyneladende paradoksalt har flere af historiens “store tænkere” haft seriøse brister i forhold til dette.

 

Tilsyneladende, for som de fleste studerende oplever før eller siden kan det virke enormt besnærende at forsøge at pakke hele den gode ide ind i én enkelt sætning. Det resulterer alt for ofte i selvmål. Overvej eksempelvis følgende sætning fra filosoffen Immanuel Kants “Grundlegung zur Metaphysik der Sitten”:

 

“And then nothing can protect us against a complete falling away from our Ideas of duty, or can preserve in the soul a grounded reverence for its law, except the clear conviction that even if there never have been actions springing from such pure sources, the question at issue here is not whether this or that has happened; that, on the contrary, reason by itself and independently of all appearances commands what ought to happen; that consequently actions of which the world has perhaps hitherto given no example—actions whose practicability might well be doubted by those who rest everything on experience—are nevertheless commanded unrelentingly by reason; and that, for instance, although up to now there may have existed no loyal friend, pure loyalty in friendship can be no less required from every man, inasmuch as this duty, prior to all experience, is contained as duty in general in the Idea of a reason which determines the will by a priori grounds.” (407-408; eller s. 75-76, engelsk oversættelse af H. J. Paton)

 

163 metafysisk vildfarne ord i én sætning. Av. I og med du som studerende ikke skal figurere filosof i elfenbenstårnet, er der en vigtig tommelfingerregel som kan hjælpe dig med at skrive koncist:“Kill your darlings!”.

 

Udtrykket tilskrives fejlagtigt beatdigteren Allen Ginsberg, men stammer faktisk fra en forelæsningsrække om skrivekunsten på Cambridge universitet, afholdt af forfatteren Arthur Quiller-Couch. Udtrykket har stor anvendelse i akademisk arbejde, fordi studerende sjældent begår fejl på grund af manglende engagement - tværtimod kan studerende have enormt svært ved at løsrive sig fra bestemte problemer eller teorier.

 

Derfor kan det hjælpe din skriftlige fremstilling meget hvis du går nøgternt til værks. Det er er dog lettere sagt end gjort. Ofte kan man få følelsen af, at man er nødt til at gå på kompromis med centralt indhold, når man sletter eller omskriver afsnit og sætninger man er personligt investeret i. Det kan i denne forbindelse være en stor hjælp at få et nyt par øjne på teksten. Dine venner, din familie eller en professionel korrekturlæser er ikke involveret i din opgave på samme måde som dig og læser heller ikke teksten på samme måde.

 

De kan derfor give et bud på hvor din skriftlige fremstilling udviser svagheder, hvor argumentationen er svær at følge o.l. En professionel korrekturlæsning af speciale, bachelorprojekt og andre studieopgaver er dog at foretrække hvis du virkelig vil have en nøgtern gennemgang af sproget i din opgave, for det er sjældent at venner og familiemedlemmer har fuldkommen styr på grammatiske og stilistiske regler.

 

3. Mådehold

 

Den akademiske genres stilistik abonnerer på moderation som skriftlig fremskridtsfaktor når resultater, fortolkninger og konklusioner skal angives og diskuteres. Her er der tale om en mulig problemstilling hvor mange studerende spænder ben for sig selv. Alt for højtfavnende postulater og “resultater” angives for at gøre specialet eller bachelorprojektet mere “spændende”.

 

Det samme gælder når relevansen af specialets eller bachelorprojektets vinkling og problemfelt afgrænses. I stedet for at holde en sober tone antager den studerende at litteraturens, eller den studerendes egen mere eller mindre uudtalte opfattelse af et problem, skaber relevansen.

 

For vejleder og bedømmer fremstår sådanne foregribelser som en demonstration af svaghed i specialet, bachelorprojektet og andre studieopgaver. Her gælder dogmet “Show it - don’t tell it” altså. Lad argumentationen og opgavens fremdrift være overbevisende i stedet for at krydre med superlativer og halvtomme fortolkninger af sagens natur. Hvis du lader opgavens opbygning og fremskridt tale for sig selv, vil din behandling af dit problemfelt og dine resultater også fremstå langt mere overbevisende for vejleder og bedømmer.